Bestemmelser
I henhold til § 15 i lov om planlægning (LBK nr. 572 af 29/05/2024) fastsættes herved følgende bestemmelser for lokalplanområdet.
1.1
Det er lokalplantillæggets formål at:
- Supplere anvendelsesbestemmelserne i Lokalplan nr. 75, så der gives mulighed for at etablere ladeanlæg inden for tillæggets afgrænsning.
- Muliggøre mindre servicestation samt café indenfor området.
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter dele af følgende matr. nr. 10h af Hjulby by, Nyborg, samt alle parceller, der udstykkes herfra.
2.2
Lokalplanområdet ligger i byzone. Der ændres ikke i zoneforhold.
3.1
Området omfattet af tillægget kan anvendes til ladeanlæg, med tilhørende tekniske anlæg samt servicefunktioner.
3.2
Der kan i tilknytning til ladestationen etableres toiletfaciliteter samt én café.
3.3
Lokalplantillægget tilsidesætter ikke de øvrige anvendelsesmuligheder for matrikelnumrene 10h af Hjulby by, Nyborg, som fastsættes i lokalplan 75.
Lokalplantillæg 2 til lokalplan 75 skal åbne mulighed for, at området kan anvendes til ladestation som supplement til de muligheder for at anvende ejendommen, som fremgår i lokalplan 75. Ejendommen kan derfor fortsat udnyttes til de anvendelser, der gælder for delområde V i lokalplan 75.
4.1
Der må kun etableres vejadgang til lokalplanområdets ejendomme via én overkørsel fra Toftegårdsvej. Toftegårdsvej fastholdes som facadeløs.
Tillægget regulerer ikke placering af veje, stier eller overkørsler inden for lokalplanområdet. Placering skal overholde vejlovens regler.
5.1
Der må højst etableres 65 parkeringspladser inden for lokalplantillæggets afgrænsning hvoraf 2 skal være reserveret til handicappladser.
5.2
Af det 65 parkeringspladser må maksimalt 60 pladser etableres som ladestanderpladser.
5.3
Ladestanderpladser inden for lokalplantillæggets område skal befæstes med asfalt eller støbte betonfliser.
jf. 5.1: Såfremt der kun etableres op til 35 parkeringspladser, skal kun en heraf reserveres til handicapplads.
6.1
Inden for lokalplantillæggets område må belysningsarmaturer højst være 6 meter høje, og belysning skal være nedadrettet.
Bestemmelser om højder på belysningsarmaturer og nedadrettet belysning skal sikre mod gener fra blændende belysning
7.1
Hvis lokalplantillæggets område udnyttes til ladestation gælder følgende bestemmelser:
- Bebyggelse:
- Der må opføres maks. 3000m2 overdækning i forbindelse med landestandere.
- Der må opføres en servicestation på maks. 200m2.
- Servicestationen kan indrettes med en cafe på maks. 100m2.
- Bebyggelse må opføres i maks. 1 etager.
- Bebyggelseshøjden må ikke overstige 8 meter.
- Der må ikke opføres bebyggelse nærmere naboskel, end 2,5 meter.
- Tekniske anlæg:
- Der må ud over ovenstående etableres de transformerstationer og ladestandere som er nødvendige for anlæggets drift.
7.2
Der må opføres 1 Pyloner med en højde på højst 5,5 meter og en bredde på højst 1,25 meter. Placeret i tilknytning til ind- og udkørslen til Toftegårdsvej.
Der må ikke udføres fritstående reklameskilte derudover, dog med undtagelse af mindre flytbare skilte.
Tillægget fastsætter bestemmelser for omfang, placering og højde på bebyggelse, hvis området udnyttes til ladestanderstation, som skal begrænse bebyggelsen til det nødvendige for de pågældende anvendelser. Udnyttes ejendommene inden for delområderne til anvendelser fastsat i lokalplan nr. 75, er det dennes bestemmelser, der gælder.
8.1
Hvis lokalplantillægets område udnyttes til ladestanderstation gælder følgende bestemmelser:
- Facader, facadeskilte og gavle skal udføres med overflader af træ og/eller metal, samt glas. Overflader af metal må ikke fremstå blanke og reflekterende. Facader, facadeskilte og gavle skal fremstå i farver som vist i bilag 3 - jordfarveskala.
- Tekniske installationer må kun placeres på bygningens facade eller tag, og skal fremstå inddækkede i et materiale med en glansværdi på maks. 10, eller fremstå som sortmalede.
- Tage skal udføres med overflader af metal, tagpap og/eller tagvegetation.
- Der kan gives tilladelse til solceller på tage.
8.2
Skilte på facader:
- Skiltning må maksimalt fylde 25% af den enkelte facade.
- Belysning af skilte på facader må kun ske med lyskilder integreret i skiltet.
Lokalplantillægget fastsætter bestemmelser for udformning af bebyggelse og skilte, hvis lokalplantillægets område udnyttes til ladestation. Bestemmelserne skal sikre, at bygningerne kommer til at fremstå i afdæmpede farver og ikke-reflekterende overflader, og at skiltning ikke bliver dominerende. Udnyttes ejendommene inden for delområderne til anvendelser fastsat af lokalplan nr. 75, er det dennes bestemmelser, der gælder.
9.1
Hvis lokalplantillæggets område udnyttes til ladestation gælder følgende bestemmelser vedrørende beplantning:
- Arealer som ikke udnyttes til kørebaner, ladepladser, og gang- og opholdsarealer, skal fremstå beplantede.
- Beplantning skal bestå af mindst 40% hjemmehørende arter.
- For området gælder Lokalplan nr. 75's bestemmelser vedr. beplantning 1.
9.2
Hvis lokalplantillæggets område udnyttes til ladestanderstation gælder følgende bestemmelser vedrørende terrænbearbejdning:
- Inden for området må terrænet højst reguleres med +/- 0,5 meter.
- Inden for området må terrænet ikke reguleres nærmere naboskel end 1 meter.
9.4
Hvis området udnyttes til ladestanderstation gælder følgende bestemmelser vedrørende befæstelse:
- Omfanget af befæstede arealer må ikke overstige 6200 m2 – inklusiv gangarealer og arealer til ophold.
9.5
Parkering og kørearealer skal befæstes med asfalt eller fliser, med undtagelse af service parkering og interne kørearealer som ligeledes må befæstes med permeabel belægning.
Lokalplantillægget fastsætter bestemmelser for ubebyggede arealer, hvis området udnyttes til ladestanderstation. Bestemmelserne skal sikre, at delområderne fremstår så grønne som muligt, og at behovet for afledning af overfladevand begrænses. Terrænregulering begrænses for at mindske mængden af overskudsjord og fastholde terrænets eksisterende bevægelser.
1 Bestemmelse 9.4, 9.6, 9.10 samt 9.11 i lokalplan nr. 75 fastsætter bestemmelser der er gældende for nærværende lokalplantillæg.
10.1
Alt tag- og overfladevand skal ledes til områdets regnvandsbassin1.
10.2
Afløbssystemer skal etableres med passende rensnings- og forsinkelsesforanstaltninger.
10.3
Det skal sikres, at strømmende vand på befæstede arealer ledes til egnede lavninger inden for lokalplanområdet med afløb til kloak.
10.4
Bebyggelse, veje, stier og terræn skal udformes, så der i tilfælde af skybrud ikke sker væsentlige skader på bygninger, infrastruktur, tekniske anlæg, natur- og rekreative områder.
10.5
I tilfælde af skybrud skal vandet håndteres inden for lokalplanområdet uden øget afstrømning på overfladen til naboarealer, herunder den statslige vej Fynske Motorvej E20.
1Regnvandsbassinets placering fremgår af Lokalplan nr. 75.
