Lokalplanen er sammenholdt med nationale interesser indenfor områderne:
- Produktions- og risikovirksomheder
- Naturbeskyttelse
- Lavbundsarealer
- Oversvømmelse og erosion
- Kystnærhedszonen
- Vandområdeplaner
I det efterfølgende gennemgås de, for planen, relevante temaer indenfor områderne.
Sammenlagt vurderes lokalplanen ikke, at være i strid med nationale interesser i planlægningen
Hensyn til produktions- og risikovirksomheder
Planområdet ligger dog ikke inden for virksomhedens sikkerhedszone eller planlægningszone. I Kommuneplan 2025 er sikkerhedszonen for NG Nordic A/S fastsat til 450 m, mens planlægningszonen er 500 m. Miljøstyrelsen, som er primær myndighed for NG Nordic, har i forbindelse med Kommuneplan 2025 oplyst, at der ikke foreligger reviderede data, som ændrer virksomhedens sikkerheds- eller planlægningszoner.
Det er Nyborg Kommunes vurdering, at lokalplanen ikke skærper risikovirksomhedens miljøvilkår, da:
- rasteområdet ligger i god afstand fra virksomheden og uden for både sikkerheds- og planlægningszonen
- lokalplanen ikke medfører væsentlige ændringer i faktiske eller planlagte anvendelse af rasteområdet, herunder ikke muliggør sårbare funktioner
- planlægningen ikke påvirker det overordnede vejnet væsentligt, herunder beredskabs- og flugtveje
Kortet viser placeringen af risikovirksomheden NG Nordic A/S i forhold til rasteområdet ved Knudshoved. Rasteområdet ligger i periferien af den nationale opmærksomhedszone på 1.500 m. Det bemærkes, at sikkerhedszonen omkring NG Nordic af Miljøstyrelsen er oplyst til 450 m, mens planlægningszonen er fastsat til 500 m.
Naturbeskyttelse
Der er ikke registreret beskyttet natur inden for ca. 340 m fra planområdet. Flere søer fremgår af kommunens vejledende registrering af beskyttet natur, beliggende både nordvest, vest og syd for planområdet. Disse ligger i en afstand fra planområdet på mellem ca. 340 m til 430 m. Derudover er der registreret strandeng ca. 400 m syd for, samt hede ca. 465 m vest for planområdet.
Det er Nyborg Kommunes vurdering, at disse naturtyper ikke vil blive påvirket eller ændre tilstand som følge af den aktuelle planlægning.
International naturbeskyttelse
Lokalplanområdet ligger indenfor Natura 2000-område N116, som består af:
- Centrale Storebælt og Vresen (H100)
- Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98
Det samlede Natura 2000-område er udpeget for at sikre beskyttelsen af en række fuglearter, marsvin samt flere marine og terrestrisknaturtyper.
Planområdet er omfattet af udpegningen for habitatområdet Centrale Storebælt og Vresen. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (F73) ligger ca. 5 km mod sydøst.
Planlægningen omfatter ikke arealinddragelse og planområdet overlapper hverken med udpegede naturtyper eller med leve- og ynglesteder for de udpegede arter.
Der er udført en væsentlighedsvurdering, som konkluderer, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering efter habitatreglerne. Dette begrundes blandt andet med, at planlægningen ikke omfatter arealinddragelse og derfor ikke forventes at medføre en væsentlig påvirkning af de udpegede naturtyper. Derudover er der ikke registreret leve- eller ynglesteder for de udpegede fuglearter inden for eller i nærheden af lokalplanområdet og det vurderes at være helt usandsynligt at arealerne inden for området benyttes som ynglested af disse. Det vurderes ligeledes at det omkringliggende havmiljø ikke vil blive påvirket af støj og lys og det kan derfor afvises, at bevaringsstatus for bestanden af marsvin vil blive påvirket væsentligt.
De to kort viser Knudshovedhalvøen før og efter etableringen af Storebæltsbroen. Den grønne skravering viser afgrænsningen af Natura2000 Habitatområdet - Centrale Storebælt og Vresen.
Habitatdirektivet
Der er ikke registreret arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV inden for selve planområdet. Der er registreringer af både springfrø og stor vandsalamander i en afstand på mellem 125 m og 450 m fra planområdet.
Springfrø er registreret ca. 255 m mod vest samt 400 m mod syd. Derudover er der flere registreringer af springfrø nær vandhuller ca. 450 m vest for planområdet. Det må formodes at springfrø yngler i disse vandhuller. Det typiske rastested for springfrø er lysåben, lettere fugtig løv- eller blandingsskov, gerne med varieret vegetation af underskov. Derudover overvintrer springfrøen steder såsom stendiger, sten- og kvasbunker, skove, jorddiger, levende hegn og kystskrænter. Da området i dag er udlagt til græs, med spredte unge løvfældende træer, kan det udelukkes, at planområdet fungerer som rastested for springfrø.
Stor vandsalamander er registreret både mod sydvest (ca. 230 m fra planområdet) samt 125 m og 380 m vest for planområdet. Det må formodes at stor vandsalamander yngler i vandhullerne vest for Slipshavnsvej og lever på de tilstødende terrestriske arealer i den juvenile fase. Stor vandsalamander raster både i vand og på land. På land foretrækker stor vandsalamander skovområder med sten, dødt ved og andet der kan anvendes som skjulested. Planområdet er i dag udlagt til græs med spredte unge løvfældende træer og det kan derfor udelukkes at området fungerer som rastested for stor vandsalamander.
Træerne på arealet vurderes at være for små til at kunne fungere som yngle- og rastested for flagermus og det kan derfor udelukkes at planen ikke vil forringe områdets økologiske funktionalitet som yngle-/rastested for flagermus.
Potentielle påvirkninger fra realiseringen af planen er begrænset til planområdet og vil ikke række ud over det nuværende rasteanlæg.
Lavbundsarealer
En mindre del af det nuværende planområde er udpeget som lavbundsareal i Kommuneplan 2025-37. I henhold til kommuneplanens retningslinjer, skal lavbundsarealer for så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, hvis det pågældende byggeri eller anlæg kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
En væsentlig del af lavbundsarealet indenfor lokalplanområdet er befæstet eller bebygget areal. En stor del af lavbundsarealet ligger indenfor gældende skovbyggelinje efter naturbeskyttelsesloven. Lokalplanen fastholder skovbyggelinjen, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan placeres yderligere byggeri og anlæg i dette område.
Luftfoto med markering af udpegede lavbundsarealer. 
Luftfoto med markering af udpegede lavbundsarealer (bål skravering), samt skovbyggelinje (grøn skravering).
Oversvømmelse og erosion
Kystdirektoratet har i 2018 udpeget Nyborg, og deriblandt rastepladsen ved Knudshoved, samt de omkringliggende områder som værende potentielt truet af oversvømmelser fra Storebælt. I den forbindelse har kommunen udarbejdet en langsigtet stormflodsstrategi, hvor man blandt andet har fastsat en minimumssikringskote på +2,5 meter (DVR90) svarende til en 100 års hændelse i 2115 ved fremtidig planlægning og byggeri samt anlæg i det udpegede risikoområde.
Eksisterende bebyggelse indenfor rasteområdet ligger i kote 2.5 (DVR90), ligesom størstedelen af selve rasteområdet.
For at sikre ny bebyggelse mod fremtidige oversvømmelser indeholder lokalplanen bestemmelser om at bygninger med opholds- og arbejdsrum skal placeres i minimum kote 2,5 m DVR90. Tekniske anlæg og installationer kan i højere grad sikres gennem placering og udformning, mens opholds- og arbejdsrum er særligt sårbare og derfor reguleres mere restriktivt. Eksisterende lovlig anvendelse, herunder det eksisterende cafeteria, påvirkes ikke af kravene, men ved om- og tilbygning vil lokalplanens bestemmelser finde anvendelse.
Ved ansøgning om byggetilladelse skal det dokumenteres, at bebyggelse og anlæg ligeledes kan modstå den dimensionerende vandstand inklusive relevante bølgetillæg.
Lokalplanen giver desuden mulighed for at etablere klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesforanstaltninger, når disse er nødvendige for at beskytte området mod oversvømmelse og sikre områdets anvendelse, bebyggelse samt tekniske anlæg og infrastruktur. Sådanne anlæg kan eksempelvis omfatte terrænregulering, diger, højvandsmure eller andre løsninger, der bidrager til områdets langsigtede klimatilpasning.
Luftfoto som viser rasteområdet ved Knudshoved. En del af området er i kommuneplanen kortlagt i forhold til stormflods- og skybrudshændelser, samt højtstående grundvand. Hele området er omfattet af Nyborg Kommunes risikostyringsplan.
Kystnærhedszonen
Planområdet ligger i den kystnære del af byzonen og indgår i kystlandskabet ved Knudshoved. Området er ikke udpeget som bevaringsværdigt eller som en del af større landskabssammenhænge i kommuneplanen.
Rasteområdet ligger midt blandt store infrastrukturanlæg som motorvejen, jernbanen, Storebæltsbroen og de tidligere færgelejer. Det giver området et tydeligt teknisk præg.
Rasteområdet ligger syd for motorvejen. Motorvejen er anlagt på et hævet tracé, som ligger væsentligt højere end rasteområdet. Den fungerer derfor som en markant baggrund for de bygninger og konstruktioner, der planlægges i området.
Det er et centralt hensyn, at lokalplanområdet fremstår med et sammenhængende og velbearbejdet arkitektonisk udtryk, hvor materialer, farver og konstruktioner indgår som en samlet helhed, og hvor påvirkningen af det omkringliggende kystlandskab begrænses. Det gør lokalplanen ved dels at opstille bestemmelser om bebyggelsens omfang og højde, ligesom lokalplanen indeholder bestemmelser, som skal sikre, at bebyggelse, overdækninger og tekniske anlæg udformes med et sammenhængende formsprog og en begrænset variation i materialer og farver.
Kommunen vurderer samlet set, at lokalplanen ikke vil have væsentlig indflydelse på kystlandskabet ved Knudshoved. Nedenstående kort, illustrationer og fotos understøtter dette.
Kortet herover er et topografisk kort, der viser rasteområdet og motorvejen. På længdesnittet kan man se, at rasteområdet ligger i kote 2,5, mens motorvejens trace på dette sted ligger omkring kote 11. Kort og længdesnit er udarbejdet i Scalgo.
Fotoet viser, hvordan rasteområdet og den nuværende bebyggelse ligger relativt skjult og er indpasset i kystlandskabet på grund af det hævede motorvejstracé. På fotoet ses den nuværende restaurationsbygning.
Vandområdeplaner
Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Planområdet ligger inden for vandområdedistriktet Jylland og Fyn, hoved-vandopland 1.14 med afledning til Storebælt. Vandmiljøet i planområdet er dermed omfattet af Vandområdeplan 2021–2027 for Jylland og Fyn samt basisanalyser 2021–2027. Planområdet ligger udenfor område med drikkevandsinteresser.
Ved kommune- og lokalplanlægning skal kommunen redegøre for, at planlægningen ikke strider mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Overfladevand fra rasteområdet ledes i dag enten til Knudshoved Havn/Storebælt via interne regnvandsledninger eller gennem det eksisterende afvandingssystem for vej- og jernbanevand fra Storebæltsforbindelsen. Den aktuelle tilstand af kystvandet ved Storebælt er ikke i overensstemmelse med miljømålene.
Nye aktiviteter som veje, parkeringspladser og andre befæstede arealer kan tilsluttes eksisterende regnvandssystemer eller få eget system med direkte udledning. Der kræves i begge tilfælde en tilslutnings- eller udledningstilladelse med relevante vilkår. De eksisterende tilladelser er overvejende af ældre dato, med den seneste af de oprindelige tilladelser fra 1990. I forbindelse med forarbejderne til den nye ladestation blev der dog i 2024 meddelt en nyere tilslutningstilladelse, som blandt andet stiller krav om, at overfladevandet passerer sandfang og filtersystem inden tilslutning samt krav om årlig kontrol af udledningen. De ældre tilladelser tager ikke fuldt højde for miljøfremmede stoffer. Ved nye tilladelser skal det sikres, at udledning af skadelige stoffer begrænses, så vandmiljøet ikke forringes. Det betyder, at der på baggrund af den nuværende viden om miljøfremmede stoffer i overfladevand fra befæstede arealer som tage, veje og parkeringspladser vil blive stillet krav om yderligere rensning ud over sandfang og olieudskiller. Der findes i dag flere tekniske løsninger, som blandt andet renser vandet ved filtrering.
Samlet set vurderes planlægningen ikke at ændre på den nuværende lovlige udledning til recipienten/Storebælt på en sådan måde, at forholdet ikke kan håndteres i forbindelse med tilslutningstilladelse.