Kystnærhedszonen

Lokalplanområdet er ikke beliggende inden fra kystnærhedszonen, da det er omfattet af byzone. Tillægget vurderes imidlertid ikke at være omfattet af redegørelseskravet for kystnær placering jf. planlovens § 5b, da der ikke er tale om et nyt arealudlæg, og planlægningen ikke ændrer områdets anvendelse eller ændre væsentlig på bestemmelser om bebyggelsens samlede omfang.

De kystnære dele af byzonen

Det fremgår af planlovens § 16, stk. 5, at der for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen, som kan påvirke kysten visuelt, skal redegøres for den visuelle påvirkning. Hvis den planlagte bebyggelse eller de planlagte anlæg afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i området med hensyn til højde eller volumen, skal redegørelsen desuden begrunde denne afvigelse.

Der er ca. 1,5 km fra kysten til lokalplanområdet med terræn i kote 9,5 til 11,5 m DMR90. Der er bestemmelse i lokalplan 137 om, at ny bebyggelse kun må opføres i 1 etage med en bygningshøjde som ikke må overstige den genanvendte erhvervsbygning. Mulighed for ny bebyggelse må ikke være højere end eksisterende tilstødende bygning.

Mellem lokalplanområdet og kysten, ligger der mod øst et eksisterende udbygget boligområde samt et større skovområde. Mod sydøst findes boligbebyggelse og etageejendomme på op til fire etager. På baggrund af den eksisterende bebyggelse og beplantning samt afstanden til kysten vurderes det, at en mindre udvidelse af byggefeltet til bebyggelse i én etage med samme bygningshøjde som eksisterende byggeri ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af kystlandskabet.

Eksisterende facade mod vest og syd af Frisengårdsvej 7-11.

Vejledende visualisering, som viser mulig omfang af fremtidig bebyggelse set fra sydøst.

Vejledende illustration af fremtidig facade mod øst, som viser mulig omfang af bebyggelsesstruktur for bebyggelsen.