Sammenhæng med Kommuneplan 2025
Kommunerne på Fyn, inkl. Nyborg kommune, har i fællesskab udarbejdet en fælles infrastrukturstrategi. Strategien skal bidrage til en fokuseret indsats frem mod 2035, for at udvikle den fynske mobilitet og udbygge infrastrukturen, så den hænger endnu bedre sammen.
Kommuneplan 2025 og den aktuelle planlægning understøtter dette ved at muliggøre en opgradering af rasteområdet, således at der sikres faciliteter til hvile, service og forsyning for motorvejstrafikanter. Planlægningen kan medvirke til, at flere trafikanter vælger at benytte rasteområdet ved Knudshoved, hvilket kan reducere behovet for at benytte afkørsel 45 ved Storebæltsvej i Nyborg. Herved kan lokalplanen bidrage til at aflaste trafikken i byområdet omkring Nyborg.
Kommuneplanrammer
I kommuneplanen er rasteområdet udlagt til motorvejsanlæg, men der er ikke fastsat rammer for bebyggelse som for eksempel overdækninger til ladeparken. Derfor udarbejdes der et tillæg til kommuneplanen, som skal gøre det muligt. Tillægget skal derudover justere grænsen mellem to områder i kommuneplanen, så det eksisterende motorvejscafeteria fremover bliver en del af kommuneplanrammen for motorvejsanlæg og rasteområdet.
Tillægget til Kommuneplan 2025-37 er udarbejdet sideløbende med lokalplanen, og omfatter følgende rammer:
- Ramme 1.T.2 – Nyborg, motorvej (område til tekniske anlæg som motorvej og vejanlæg)
- Ramme 1.R.11 – Nyborg, Knudshoved Færgehavn
Bæredygtighed
Planstrategien for Nyborg Kommune arbejder for at kommunen kan udvikle sig på et bæredygtigt grundlag blandt andet gennem bæredygtig planlægning.
Den aktuelle planlægning skal understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

De to kort viser afgrænsningen af de to aktuelle kommuneplanrammer, som berøres af kommuneplantillæg nr. 3. Ændringen består i at overføre det nuværende motorvejscafeteria til rammeområdet for selve mortorvejen.

De to kort viser afgrænsningen af de to aktuelle kommuneplanrammer, som berøres af kommuneplantillæg nr. 3. Ændringen består i at overføre det nuværende motorvejscafeteria til rammeområdet for selve mortorvejen.
