Bygningsbevaring

For de bevaringsværdige bygninger som er udpeget i kommuneplanen jf. kortet, gælder følgende:

1. At de ikke må nedrives uden byrådets godkendelse.
2. At de som udgangspunkt skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.
3. At bygninger, strukturer og sammenhænge, der er unikke eksempler på forskellige perioders planlægning og arkitektur, og som må betegnes som vigtige for den historiske og arkitektoniske sammenhæng i gadebilledet, i landskabet eller for helheden, så vidt muligt sikres for eftertiden.

Kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter både fredede og bevaringsværdige bygninger. Kommunen har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, mens Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger.

Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Nyborg Kommune sker på baggrund af SAVE-metoden. SAVE-kategoriseringerne skabes ud fra fem kriterier:

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Bygningernes originalitet
• Bygningernes tilstand

De fem kriterier sammenfattes til sidst i en fælles bevaringsværdi mellem 1 og 9, hvor 1 er høj bevaringsværdi og 9 er lav bevaringsværdi. Den arkitektoniske værdi har størst betydning i vurdering af den samlede værdisætning.

I kommuneplanen udpeges bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi mellem 1 og 4 som bevaringsværdige. Bygninger med en registrering på mellem 5 og 9 optages ikke i kommuneplanen.

Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i det gamle Nyborg Kommune er baseret på Kommuneatlas Nyborg, som er udarbejdet i 1994 i samarbejde med Miljøministeriet. Atlasset gennemgår bygninger opført før 1950.

I Kulturarvsmasterplanen for Nyborg og Kongernes Østfyn fra 2019 er husene i Nyborg bykerne blevet revurderet ved SAVE-metoden og tilføjet en kort beskrivelse af det enkelte hus’ historie og bevaringsværdier, som kan findes i den digitale bygningsregistrant på kulturarvsmasterplanens hjemmeside.

Der er i 2024 af Nyborg Kommune udarbejdet vejledninger for arkitekturperioder og bygningerne i Nyborg bymidte.

De tidligere Ørbæk og Ullerslev kommuner har ikke fået udarbejdet kommuneatlas. Det er hensigten at få registreret de bedste bevaringsværdige bygninger i de tidligere landkommuner, ligeledes efter SAVE-metoden, så der foreligger en samlet registrering af bevaringsværdige bygninger for hele Nyborg Kommune. Dette arbejde er igangsat med udarbejdelse af Kulturarvsmasterplan for Nyborg kommunes landdistrikter og centerbyer fra 2024, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Østfyns Museer og Nyborg Kommune.

Østfyns Museer har foretaget en screening af bevaringsværdige huse i Kulturarvsmasterplan for Nyborg kommunes landdistrikter og centerbyer, og Kulturarvsmasterplanen peger på en række potentielle bevaringsværdige bygninger, som kan vurderes efter SAVE-metoden med henblik på optagelse i kommuneplanen. Denne vurdering vil finde sted i den kommende planperiode.

Uddrag af enkeltbebyggelser som skønnes bevaringsværdige

• Assensvej 55-61, (Lykkesholmshusene) Ellested
• Assensvej 72, (Station), Ellested
• Banestien 4 (Posthus), Ørbæk
• Boholtvej 8, Tåruplunde, Tårup
• Brydevej 1A, (Frysehus), Tårup
• Byvejen 17, (Stationsbygning), Langå
• Byvejen 3A, (Transformatortårn), Langå
• Bækvænget 8A, (Sprøjtehus),Refsvindinge
• Bøjdenvej 75, (Forsamlingshus), Vindinge
• Draget 1, (Stationsbygning), Øksendrup
• Ferritslevvej 102, (Mejeri), Ellinge
• Flødstrupvej 47, (Elektricitetsværk – genopført efter brand), Kissendrup
• Frørup Byvej 11, (Brugsforening), Frørup
• Frørup Byvej 26, (Hospital), Frørup
• Gl. Byvej 12, (Forsamlingshus), Ellinge
• Gl. Landevej 1 (Skole), Langå
• Hindemaevej 69 (Mejeri/Bryggeri), Ullerslev
• Kertemindevej 16 (Brugsforening), Flødstrup
• Kirkekrogen 12, (Landbobygning), Ullerslev
• Kissendrupvej 39, (Mejeri), Kissendrup
• Kogsbøllevej 31 (Brugsforening), Kogsbølle
• Korkendrupvej 3, (Smedje), Korkendrup
• Kragelundvej 11, (Skovfogedbolig), Herrested
• Kullerup Byvej 2A, (Skole), Kullerup
• Kullerup Byvej 7, (Sognefogedbolig), Kullerup
• Lundevej 3, (Lille Rørbæk), Flødstrup,
• Måre Byvej 1 (Hospital), Herrested
• Odensevej 13, Dalgård, (Sognegård), Ullerslev
• Odensevej 31, (gårdanlæg), Ørbæk
• Odensevej 59, (Præstegård), Herrested
• Præstevænget 7, (Sprøjtehus), Frørup
• Rygårdsvej 6 (Skole), Langå
• Rygårdsvej 7 (Præstegård), Langå
• Skellerup Byvej 25 (Gårdanlæg), Skellerup
• Skellerup Byvej 44 (Præstegård), Skellerup
• Skovgyden 2 (Elektricitetsværk), Aunslev
• Stationsvænget 5, (Station), Refsvindinge
• Strandskovvej 8, Strandskovgård, (Enestegård), Bovense
• Svendborg Landevej 30 (Kro), Øksendrup
• Svendborgvej 39 (Realskole), Ullerslev
• Svendborgvej 61 (Dyrlægebolig), Ullerslev
• Svendborgvej, (Transformatortårn), Svindinge
• Tangevej 1, (Fattiggård), Ullerslev
• Tårup Byvej 26 (Forsamlingshus), Tårup
• Vestergade 6, (Mejeri), Ullerslev
• Øksendrupvej 16 (Skole), Øksendrup

Nedrivning

Bevaringsværdige bygninger, som er optaget i kommuneplanen, er samtidig omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse. Ifølge loven må en bevaringsværdig bygning, som er udpeget i kommuneplanen, ikke rives ned uden en forudgående offentlig bekendtgørelse af en eventuel nedrivningstilladelse.

Byrådet kan forhindre nedrivning af bevaringsværdige bygninger ved at nedlægge et forbud efter planloven, som forudsætter, at kommunen udarbejder en lokalplan for området med bestemmelser om bevaring af den pågældende bebyggelse.

Bevarende lokalplaner

En bevarende lokalplan fokuserer på at beskytte eksisterende bygninger og bymiljøer. Denne type lokalplan gælder typisk for allerede bebyggede områder. Formålet med en bevarende lokalplan er at forhindre ombygning, nedrivning eller ændringer uden kommunens godkendelse.

Vejledning

Nyborg Kommune vejleder om bevaring af bygningskulturen generelt.

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og Teknik og Miljø har udarbejdet vejledninger til vedligeholdelse og bevaring af bygningskulturen i Nyborg bykerne, som rummer en stor koncentration af fredede og bevaringsværdige huse. Vejledningerne består af fire pjecer:

• Dit hus
• Klassicistiske facader
• Historicistiske facader
• Modernistiske facader

Nationale interesser

Det er en national interesse, at kommunerne sammen med de kulturhistoriske museer skaber et overblik over bevaringsværdier fra oldtiden til i dag og udvælger de væsentlige værdier, som skal sikres gennem udpegning i kommuneplanen.

Bevaringsværdige bygninger skal udpeges i kommuneplanen, så det fremgår, hvilke bygninger der er omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse.

Øvrig lovgivning

Bygningsfredningslovens §17: En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.

Bygningsfredningslovens §18: En bevaringsværdig bygning, jf. § 17, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.

Ændringer siden Kommuneplan 2021

Kommuneplan 2025 viderefører planlægningen for fredede og bevaringsværdige bygninger fra Kommuneplan 2021. Der er således ikke ændret i udpegningen.

Der er indført et retningslinjekort, som viser beliggenheden af de fredede og bevaringsværdige bygninger. Herudover er redegørelsen suppleret med afsnit om nationale interesser, samt øvrig lovgivning.

Antallet af retningslinjer er reduceret og omfatter primært de forhold, som der er lovkrav om.