Smart City

”Smart city” er et begreb, der dækker over integration af IT i byer. Konceptet dækker over en lang række muligheder, men fælles for dem er, at de skal gøre byerne mere attraktive og effektive ved hjælp af data- og IT-løsninger. Nyborg Kommune arbejder aktivt for at integrere smart city løsninger i kommunens byer til gavn for borgere, erhvervsliv og besøgende.

Nyborg Kommune vil ved hjælp af smart city initiativer arbejde for at skabe effektive og attraktive byer og lokalsamfund til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og besøgende og vil arbejde aktivt for at integrere smart city løsninger i kommunens byer og lokale fællesskaber.

Smart city løsninger skal være med til at skabe værdi inden for store satsninger i kommunen.

Smart city løsninger skal skabe værdi inden for både drift og udvikling på teknik- og miljøområdet.

  1. Smart city løsninger skal integreres i alle kommunens byer og lokalsamfund, hvis det giver merværdi.
  2. Der skal arbejdes med smart city løsninger inden for temaerne smart og digital økonomi, smart miljø og ressourceeffektivitet, digital inddragelse, smart hverdag og smart mobilitet.
  3. Der skal være et særligt fokus på at integrere smart city løsninger i fokusområderne: Bymidten, havnen/marinaen og stationsområdet.
  4. Smart city løsninger skal især tænkes sammen med Nyborg Kommunes kulturarvssatsning og i forbindelse med større byudviklings- og omdannelseprojekter, herunder omdannelsen af marinaen/havnen og stationsområdet/Svanedammen.
  5. Der skal etableres et offentligt tilgængeligt wifi-netværk i bymidten i Nyborg.
  6. Der skal etableres et digitalt parkeringshenvisningssystem i Nyborg.

Byrådet vedtog i 2017 en strategi for smart city i Nyborg Kommune: "Smart Nyborg - et smart samfund for borgere, erhvervsliv og besøgende" (se strategien i linkboksen).

Nyborg Kommune vil ved hjælp af smart city initiativer arbejde for at skabe effektive og attraktive byer og lokalsamfund til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og besøgende med særligt fokus på at

  • Dele data med borgere og erhvervsliv,
  • Mindske ressourceforbruget, bl.a. gennem brugen af sensorer,
  • Optimere trafik- og parkeringssystemer,
  • Skabe interaktive byrum, og
  • Understøtte Digitaliseringsstrategiens mål, herunder ved mere digital inddragelse.

Smart city elementer skal bruges til at løse udfordringer og realisere mål på linje med mere konventionelle tilgange – altså som ”endnu et redskab i værktøjskassen”. Målet er derfor ikke at implementere smarte teknologier for teknologiernes skyld, men at skabe livskvalitet og bedre byer og samfund gennem de nye tilgange, som ny digital teknologi og brugen af data muliggør.

Strategiens overordnede vision konkretiseres inden for 5 temaer, hvor Nyborgs smart city indsats vil blive koncentreret:

  • Smart og digital økonomi.
  • Smart miljø og ressourceeffektivitet.
  • Digital inddragelse.
  • Smart hverdag.
  • Smart mobilitet.

Herudover vil der indledningsvist være et særligt fokus på områderne bymidten, havnen/marinaen og stationsområdet, som illustreret på kortet herunder.

 

Eksterne links

Smart city strategi