Miljøvurdering

Forslag til Kommuneplan 2025 er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingsloven. 

Nyborg Kommune har derfor sideløbende med arbejdet med forslag til Kommuneplan 2025 udarbejdet en miljøvurdering af planforslagets miljøpåvirkninger. Miljøvurderingen er præsenteret i en miljørapport. 

Formålet med miljøvurderingen er dels at sikre, at planforslaget tilpasses, så negative miljøpåvirkninger undgås og positive påvirkninger fremmes, dels at sikre, at der indarbejdes afværgeforanstaltninger, hvor negative miljøpåvirkninger ikke kan undgås og dels at oplyse om planens miljøpåvirkninger, så beslutningstager og offentligheden kan tage stilling til planforslaget på et oplyst grundlag.

Nyborg Kommune har vurderet, at forslag til Kommuneplan 2025 kan medføre miljøpåvirkninger inden for følgende temaer:

  • Kulturarv
  • Klima 
  • Materielle goder 
  • Befolkningens og menneskers sundhed 
  • Jordarealer 

I miljørapporten er planens sandsynlige miljøpåvirkninger beskrevet opdelt på disse temaer. 

Miljørapporten er vedlagt som bilag til forslag til Kommuneplan 2025. Du kan tilgå miljørapporten via linket til højre.   

Efter høringsperioden vil der blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der opsummerer miljørapportens indhold og beskriver, hvordan de indkomne bemærkninger til planforslaget er taget i betragtning. 

Vurderinger efter bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Forslag til Kommuneplan 2025 omfatter en delvis revision af kommuneplanen, og har karakter af en teknisk revision. Der udlægges ikke nye rammer til byudvikling eller tekniske anlæg, og der foretages ikke væsentlige ændringer for eksisterende rammelagte områder med forslag til Kommuneplan 2025. Den eksisterende planlægning i Nyborg Kommuneplan 2021 videreføres således som helhed i Kommuneplan 2025.

Planlægningen forudsætter således ikke konkrete indgreb i levesteder for beskyttede arter, og vurderes ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for konkrete arter. Beskyttelsen af disse arter og deres levesteder forudsættes opretholdt i den videre planlægning.

Der foretages ikke nye arealudlæg til byudvikling inden for Natura 2000-områder. Grundet planlægningens karakter vurderes det, at planforslaget ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000‐områder væsentligt.

Læs mere her 

Miljørapport (PDF)