Rammebestemmelser for parkering 

Rammebestemmelser for parkering finder anvendelse på ny bebyggelse og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse.

Parkeringspladser skal etableres og/eller forberedes med ladestandere til elektriske køretøjer i overensstemmelse med reglerne i ladestanderbekendtgørelsen.

Parkeringspladser skal udformes i overensstemmelse med Vejreglerne. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.

Som udgangspunkt er der fastsat parkeringskrav, som angivet i tabellerne herunder:

Parkeringsnorm for biler

Boligområder

 

Åben-lav

2 p-pl. pr. bolig på egen grund

Tæt-lav

1½ p-pl. pr. bolig

Etage

1½ p-pl. pr. bolig

Erhverv 

 

Dagligvarebutikker

1 p-pl. pr. 25 m2 bruttoetageareal

Udvalgsvarebutikker

1 p-pl. pr. 50 m2 bruttoetageareal

Kontor og administrative erhverv

1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal

Klinikker og liberale erhverv

1 p-pl. pr. 25 m2  etageareal

Produktion og lager 

1 p-pl. pr. 100 m2 erhvervsetageareal

Hoteller og vandrehjem

1 p-pl. pr. værelse

Teatre, biografer og lign.

1 p-pl. pr. 8 siddepladser

Restauranter og cafeer

1 p-pl. pr. 5 siddepladser

Haller, forsamlingshuse, foreningslokaler og lign.

1 p-pl. pr. 10 pers. bygningen er godkendt til

Institutioner

 

Skoler

1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal

Daginstitutioner

1 p-pl. pr. 15 m2 etageareal

Ungdoms- og videregående uddannelser

1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal

  • Parkeringskravet for boliger kan nedsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med planlægning for ungdomsboliger, rehabiliteringsboliger og for små boliger på højest 40 m2 boligareal.
  • Hvis det ikke er muligt at etablere parkering på egen grund, kan den nødvendige parkering i visse tilfælde tillades etableret på en nærliggende ejendom – forudsat at der bliver tinglyst en servitut herom på den pågældende ejendom. Læs mere i afsnittet om Parkeringsfonden.

Handicappladser 

Ved anlæg af parkeringspladser, jf. ovenstående parkeringsnorm, skal der etableres handicappladser efter nedenstående tabel. 

Parkeringsanlæggets størrelse

Handicappladser til alm. biler 3,5 x 5,0 m

Handicappladser til kassebiler 4,5 x 8,0 m

1-9

 

1

10-25

1

1

26-50

1

2

51-75

2

2

76-100

2

3

101-150

3

3

151-200

3

4

201-500

4

4

501-1000

4

5

Tabellen stammer fra Statens Byggeforskningsinstituts tjekliste for parkeringspladser for personer med handicap. Bemærk at der både skal etableres handicappladser til almindelige biler og til kassebiler på alle parkeringsanlæg med mere end 9 pladser. 

 

Parkeringsnorm for cykler 

Boligområder

 

Række- og dobbelthuse, etageboliger, ungdomsboliger, kollegier og enkeltværelser

3 pl. pr. 100 m² etageareal

Erhverv 

 

Dagligvarebutikker 

4 pl. pr. 100 m² etageareal

Udvalgsvarebutikker 

2 pl. pr. 100 m² etageareal

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 

2 pl. pr. 100 m² etageareal

Restauranter, cafeer, biografer, teatre, o.l.

1 pl. pr. 5 siddepladser

Institutioner

 

Skoler, uddannelsesinstitutioner o.l. 

60 pl. pr. 100 elever

Andre institutioner 

3 pl. pr. 100 m² etageareal

  • Ved lokalplanlægning skal cykelparkeringsanlæg, som udgangspunkt, etableres med cykelstativer for at sikre den fornødne plads.

God cykelparkering har den nødvendige kapacitet, er let at finde og kan nås uden omveje og forhindringer. Parkeringsanlægget skal passe til forskellige slags cykler fx lad- eller familiecykler, og være nemt at overskue.

Om parkeringsfonden i Nyborg Kommune

Hvis det ved nybyggeri eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse vil være vanskeligt eller umuligt at skaffe det nødvendige areal på egen grund til anlæg af det fornødne antal parkeringspladser, kan Nyborg Kommune efter ansøgning meddele fritagelse for anlæg af de manglende parkeringspladser på egen grund mod, at grundejeren i stedet indbetaler bidrag til parkeringsfonden. Se mere via linket om Nyborg Kommunes parkeringsfond.