Rammer

B- Boligformål

Områderne skal anvendes til boligformål i form af helårs boligbebyggelser med tilhørende fællesanlæg, institutioner, og mindre butikker til områdets daglige forsyning. Bebyggelsesformerne omfatter åben-lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse), tæt-lav boligbebyggelse som dobbelt-, række, kæde-, klyngehuse og etageboliger. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig tillades, at der drives liberalt erhverv, hvis det ikke ved støj, trafik, parkering eller andre ulemper er til gene for de omkringboende.

BL- Blandet bolig- og erhverv, herunder landsbyer

I byområderne er det områder med anvendelse og sammenhæng mellem mindre håndværksvirksomheder og boliger. I landsbyerne er det den traditionelle anvendelse og sammensætning af boliger, erhverv, jordbrug og servicefunktioner. I de blandede områder kan der på grund af nærheden til boliger kun indrettes erhverv i max. miljøklasse 1-3.

E - Erhvervsformål

Erhvervsområderne skal anvendes til erhvervsformål dvs. fremstillingsvirksomhed, engros-, transport-, lager- og bygge- og håndværksvirksomheder. Til erhvervsområderne hører ligeledes erhvervshavneområderne. Der kan som hovedregel ikke indrettes nye boliger i erhvervsområderne. De enkelte områder zoneres i forhold til miljøfølsomhed og -belastning, hvilket har betydning for hvilke virksomheder der kan placeres i områderne afhængig af miljøklassificering.

Kilde: Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet 2004.

C- Centerområder

Områderne skal anvendes til centerformål dvs. boliger, butikker til detailhandel, liberale erhverv, cafeer, restauranter og hoteller, servicevirksomheder, offentlige formål, parkering og byens opholdsarealer. Bebyggelsens udformning, tæthed og funktion skal være med til at skabe attraktive bymiljøer.

R - Rekreative områder

Rekreative områder skal anvendes til grønne- og rekreative formål, herunder feriecentre, hoteller, lystbådehavne, idrætsanlæg m. fl. Generelt skal de områder som alene har rekreativ funktion som f.eks. byparker, pladser og grønne anlæg friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger, der understøtter områdets rekreative funktion eller vedligehold. 

S - Sommerhusområder

Områderne må kun anvendes til sommerhusbebyggelse. Områderne skal bevare deres præg af sommerhusområder og skal friholdes for gadelys, faste belægninger o. lign. der kan ændre områdernes karakter.

O - Offentlige formål

Områderne skal anvendes til offentlige formål som f.eks. offentlig administration, service-, sundheds- og kulturfaciliteter, skoler, institutioner, kirker og kirkegårde m.m.

T - Teknisk anlæg

Områderne skal anvendes til tekniske anlæg i form af forsyningsanlæg, vindmøller, rensningsanlæg, trafik anlæg og lign.

L - Landområde

Områderne kan ud over jordbrug anvendes til naturområder, militære områder, råstofindvinding m.m.

A - Andet

Områder der ikke umiddelbart er dækket af de øvrige kategorier. 

Hvert specifikt rammeområde har et nummer, fx 3.B.6

Det første tal viser, hvilket lokalområde/distrikt rammeområdet hører under: 3 = Ørbæk

Bogstavet i rammenummeret henviser til områdets planlagte anvendelse: B = boligområde

Det sidste tal i rammeområdets nummer er et løbenummer: 6-tallet beskriver, at det er det sjette område til boligformål i Ørbæk.

Nyborg Kommune er opdelt i 15 lokalområder/distrikter:

1. Nyborg
2. Ullerslev
3. Ørbæk
4. Aunslev og Hjulby
5. Refsvindinge
6. Herrested-Måre
7. Frørup
8. Vindinge og Rosilde
9. Skellerup
10. Svindinge
11. Tårup
12. Ellinge
13. Langtved
14. Landområdet
15. Øvrige landsbyer

De enkelte rammeområder benævnes med et bogstav i forhold til den planlagte anvendelse: 

Grundlag for lokalplaner 

Kommuneplanens rammer danner grundlag for, hvad der kan bestemmes i kommende lokalplaner i Nyborg Kommune. Når Byrådet vedtager en lokalplan, skal den være i overensstemmelse med rammerne.

Rammerne sætter blandt andet grænser for byggehøjde og antal etager. Lokalplanen kan godt stille strengere krav, hvis det passer bedre til området – f.eks. af hensyn til naboer, parkering eller grønne områder.

Rammerne ændrer ikke på de lokalplaner eller byplanvedtægter, der allerede gælder. Hvis der er modstridende bestemmelser mellem en gammel plan og kommuneplanen, kan kommuneplanen kun håndhæves ved, at der udarbejdes en ny lokalplan.

Grundlag for administration 

Rammerne bruges også som grundlag, når kommunen behandler sager om byggeri, udstykning og arealbrug i områder, hvor der ikke findes en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration.

De supplerer byggeloven og planlovens landzonebestemmelser ved at fastsætte regler for, hvad bygninger og områder må bruges til og hvor meget og hvordan der må bygges. Rammerne er vejledende for behandling af landzone- og byggesager. 

Hvis en ansøgning om landzone- eller byggetilladelse strider mod rammerne, kan Byrådet i visse tilfælde nedlægge forbud mod byggeriet eller den ændrede anvendelse.