Geologiske bevaringsværdier

1. De geologiske bevaringsværdier, jf. kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, terrænregulering, beplantning, råstofindvinding, eller andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.

Geologi er læren om jorden – dens opbygning, sammensætning, processer og historie.

Der er mange lokaliteter og landskaber i Danmark, som viser dele af historien om landskabets dannelse. Det er vigtigt at sikre visse geologiske dannelser og sammenhængende landskaber af hensyn til forskning, undervisning og den almene forståelse af landskabets opståen. Derfor skal de udpeges i kommuneplanen.

De geologiske interesseområder er karakteriserede ved deres særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Ofte rummer de geologiske interesseområder også natur med stor rekreativ værdi.

Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv., som særligt tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende eller slørende beplantning, bebyggelse og anlægsarbejder.

Nogle af de statslige udpegninger angiver større geologiske enheder, som er udpeget på et mere overordnet niveau end de specifikt udpegede, mindre områder. Sikring af de geologiske værdier fordrer derfor altid en vurdering af den passende varetagelse af beskyttelsesinteresserne.

Områder med geologiske bevaringsværdier kan omfatte:

• Nationale geologiske interesseområder
• Nationale kystlandskaber og -profiler
• Områder af international betydning for forskning og undervisning (Geosites).
• Geologiske beskyttelsesområder udpeget af den enkelte kommune.

I Nyborg Kommune er udpeget fire områder:

Sallinge Ås – Ørbæk, (nationalt geologisk interesseområde)

Området strækker sig fra Storebælt i øst til Jordløse Bakker i vest. Landskabet er dannet i den sidste istid. I Nyborg Kommune omfatter området Ørbæk-, Kongshøj- og Kastel Tunneldale. Dalene er dannet af smeltevand, der løb i tunneller under Storebæltsgletcheren. Mod vest udmunder tunneldalene i hedesletten ved Gislev. Hele strækningen er et meget klassisk forløb med tunneldale, smeltevandsdale og sletter og rummer stor forsknings-, undervisnings- og besøgsmæssig værdi.

Holckenhavn – Slipshavn (nationalt kystlandskab)

Lokaliteten omfatter dels den havdækkede åmunding ved Holckenhavn Fjord, dels Knudshoved halvøen. Holckenhavn Fjord nåede i stenalderhavets tid ind til Bynkel, men den indre del er i dag et inddæmmet og stærkt beskyttet farvand. Klinterne syd for Holckenhavn kan fremvise en lagserie med moræner fra de betydningsfulde isfremstød i sidste istid. Knudshoved halvøen er opbygget af marint forland omkring et par holme fra istidslandskabet.
Holckenhavn Fjord udgør den nordlige, druknede udmunding af Fyns store tunneldalsystem og er i kraft heraf et værdifuldt landskab.
Knudshovedhalvøen er et illustrativt eksempel på et typisk østdansk kystlandskab, der stadig er dynamisk aktivt trods den nærliggende broforbindelse.

Åhuse (nationalt kystlandskab)

Ved Åhuse udmunder en af Fyns karakteristiske tunneldale, Kongshøj Tunneldal, der er den sydøstlige gren af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning. Systemet gennemskærer Fyn i øst-vestlig retning og rummer bl.a. Sallinge Ås, Ringe Smeltevandsdal og Gislev Smeltevandsslette. Lokaliteten er primært værdifuld i kraft af dens egenskab som Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning, men også i kraft af den landskabelige skønhed.

Sludegård

Nordøst for Frørup ligger Sludegård. Her udspringer en kilde i en dalskrænt. Kildevandet indeholder kalk og mangan, der udfældes som vandret stribet kildekalk (i gamle dage hed det frådsten), hvori der er aftryk af blade, grene og ferskvandssnegle og -muslinger. På et ca. 0,15 km2 fladt område neden for skrænten er der aflejret 4½-6 m kalk. Kildekalk i tykkere lag findes kun få steder i Danmark, så derfor har stedet forsknings- og undervisningsmæssig værdi.

Nationale interesser

Det er en national interesse, at de geologiske interesseområder og geologiske kystlandskaber udpeges i kommuneplanen, og at de beskyttes mod tiltag, som kan ændre eller udviske de geologiske spor. Hensigten er at bevare de spor af geologiske processer, der rækker flere millioner af år tilbage. Det kan eksempelvis ske ved at beskytte overgange mellem forskellige geologiske landskabsformer, så deres indbyrdes sammenhæng kan ses, eller det kan være ved at beskytte smeltevandsaflejringer, så de ikke graves væk.

Øvrig Lovgivning

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er overordnet myndighed i forhold til sikring af de geologiske interesser.

Ændringer siden Kommuneplan 2021  

Byrådets målsætninger for geologiske interesser er skærpet sprogligt, men ikke indholdsmæssigt.

Retningslinjerne er reduceret, men har samme overordnede indhold og fokus. Redegørelsen er opdateret med afsnit om nationale interesser og anden lovgivning.

Der er ikke foretaget nye eller ændret i eksisterende udpegninger.