Kulturmiljøer

• Nyborg Slot og kanalsystemet. Anlæg grundlagt i 1200-tallet. Strategiske befæstning af vigtigt overfartssted i rigets midte. Håndfæstningen af 1282, sæde for Danehoffet, Christian 3.s residenshovedstad. 
• Nyborg volde og fæstninger. Fæstningen udbygget fra 1660’erne som rygraden i forsvaret af Danmark og nedlagt 1. april 1869. 
• Middelalderbyen og ’Margretestaden’. Den middelalderlige bykernes struktur er bevaret. ”Margretestaden” ved Vor Frue Kirke 1388-1428 er i dansk sammenhæng enestående. Den middelalderlige voldgrav bevaret.
• Renæssancens by. Vand og volde, Christian 3.s ombygning. Frisk ferskvand gennem anlægget af vandledninger i byens øst-vestgående hovedgader. Rigets Hovedstrøg.
• Fyrstespejlet – Nyborg som kongelig residensby. Residensby og introduktion af renæssancens nye byidealer. Torvet/Turneringspladsen, Slotssøen, Slotsgade omkring slottet.
• Den klassicistiske by. ’Lille København’ – Genopbygningen af Nyborg efter de store brande 1796 og 1797. Høj arkitektonisk kvalitet og helhed.
• Industrialismens by. Færger, baner og voldgader, store institutioner.
• Modernismens by. Gadegennembrud fra Adelgade mod nord og Nyborg Bibliotek.
• Saneringerne og bevaringens by. Nyenstad, papegøjehusene.

Uden for voldene

• Nyborg Købstad og gamle færgehavn (Nyborg inderhavn og gamle havnefront med toldbod, vejerbod og pakhus. Jernbanefærgehavnens eneste bevarede leje). *
• Jernbanegade-Søndergade. Velbevaret arbejderkvarter tæt knyttet til infrastrukturen, jernbanen og færgerne.
• Holmen. Kvarteret som helhed viser en række stadier i arbejderklassens boligforhold.
• Birkhovedkvarteret. Inspireret af Charles Ambts byplan viser en række idealer for byplan og bebyggelse under industrialismen.
• Rødby. Fint eksempel på en ’haveby’, opført af Nyborg Kommune og tæt knyttet til arbejdere og funktionærer ved bane og færger.
• Vestbyen. Flot og tidstypisk indgang til byen bygget ved århundredeskiftet.
• Fængselsbyen. Bebyggelse for fængselsfunktionær opført i 1921-26 syd for Vindingevej efter tegning af Kristoffer Varming i ’Bedre Byggeskik’ stil.

Infrastruktur

• Den historiske hovedlandevej A1 samt Storebæltsbroen (et af Danmarks største anlægsarbejder) er udpeget som kulturmiljøer men er ikke tegnet ind i kommunens kortlægning, da de går på tværs af flere kommuner.
• Jernbanefærgelejerne. Bevaret betonkonstruktion og broklap-port samt statsbanernes værkstedsbygninger.
• Knudshoved og Slipshavn. Tracé efter jernbaneforbindelsen, knaldfyret, Isbådsstationen, isbådsbanegården og Slipshavn.
  
  • Østlige del af Knudshoved (isbådestation, ældste havnemole, fyr og knaldhytte). *
  • Slipshavn (skanser, bælttoldens gamle bygninger, lodsstation, havn og vandflyverhangar). *
• Optiske Telegraf ved Ladegårdsvej.
• Nyborg tredje banegård. Opført 1892 i fin historistisk arkitektur.
• Bilfærgelejerne ved Knudshoved. Færgelejer og færgehavn står velbevarede i deres betonkonstruktion.

Mødesteder

• Nyborg Strand, Hesselet, Sinaturhotel Storebælt, Kursuscenter Knudshoved, Hotel Villa Gulle, Holckenhavn Slot og Gl. Vindinge Kursuscenter.

Centralfunktioner

• Statsfængslet i Nyborg. Det centrale anlægs tre hovedbygninger på rad og række, som gennem deres højde og monumentale arkitektur præger hele landskabet. Kulturmiljø med blandt andet fængsel, funktionærbygninger, vaskeri og kirke.
• Epileptikerhjemmet. Hospitals og administrationsbygninger samt landskabsplan. Nationalt et fint eksempel på hospitalsvæsenets planlægning o. 1900.
• Døvstummeskolen. Den kongelige Døvstummeskole ved Vestergade tegnet af arkitekt Frederik Levy i historicistisk stil med tilhørende landbrugsskole ved Skaboehusevej i nationalromantisk stil.
• Strandvænget. Strandvænget var tegnet af Vejle-arkitekten Jens Malling Pedersen og opført for Statens Åndsvageforsorg i starten af 1970’erne i tidstypisk ”brutalistisk” arkitektur. De bevarede bygninger og nye boligbebyggelse samt tilhørende park udgøre et værdifuldt kulturmiljø.
• Kommunekemi og Tjærekompaniet. National serviceindustri. Fortum Recycling & Waste (tidligere Kommunekemi) og Hans Chr. Munck (Tjærekompagniet) på Fladet i Nyborg.

Nyborg og Østfyn – Magtens Landskab

• Borgsystemet på tværs af Storebælt. Egeskov, Glorup, Ørbæklunde, Magelund voldsted, Lykkesholm, Hjulby, Juelsberg, Slaget ved Nyborg 1659. 
• Hovedgårde og landsbyer.
• Dyrehaven.
• Reformationstidens Østfyn – Glorup – Svindinge by.

Bemærk: Kulturmiljøer tidligere udpeget af Fyns Amt er markeret med *

I Nyborg Kommunes landdistrikter findes der følgende udpegede kulturmiljøer:

Tre særligt bevaringsværdige kulturhistoriske beskyttelsesområder:

• Ørbæk Ådal på strækningen mellem Lillemølle og Sulkendrup Mølle inklusiv de to møller samt deres mølledamme *
• De to mølledamme efter Nymølle og Gammelmølle og den bevarede vandmølle Gammelmølle ved Lykkesholm i Ellested Sogn *
• Kongshøj Mølle og Hammerværk i Øksendrup Sogn *

Herudover er der udpeget tre særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav:

• Glorup *
• Holckenhavn *
• Lykkesholm *

Desuden er der udpeget to bevaringsværdige kulturhistoriske beskyttelsesområder:

• Stejlepladsen ved Tårup Strand *
• Det tidligere fiskerleje i Åhusene i Tårup Sogn *

I det følgende oplistes de udpegede kulturmiljøer fra kulturarvsmasterplanen for landdistrikter og centerbyer. 

• Kongshøj Mølle og Hammerværk – Mølledammen, dæmningen og husmandsudstykningen i Mikkelensborg – Tidlig industrialisering. *
• Lamdrup Station – Godt bevarede bygninger og stationsmiljø. Bedst bevarede i Nyborg Kommune og måske på Fyn.
• Tårup Strand Stejleplads – Kulturmiljøet omfatter stejlepladsen, barkepladsen med tjæregryde, tjærelad og skorsten. *
• Magelund Voldsted – Femsidet borg-banke med volde og tørre grave mod øst og syd, som udgør et samlet kulturmiljø.
• Husmandsudstykningen langs Kragelundvej – Tidlig generation af statshusmandsbrug - Ejendommene har et ensartet præg.
• Husmandsudstykningerne i Flødstrup Sogn – Ved Hannesborg og Rørbæk samt en enlig udstyknin på præstegårdens jorder.
• Vandmøller og mølledam ved Lykkesholm - Gammelmølle med dæmningsanlæg og møllesø samt mølletomten, den tidligere have og resterne af Nymølle møllesø. *
• Ørbæk Ådal – Sulkendrup Mølle og Lillemølle – De to vandmøller danner tilsammen et kulturmiljø med fokus på mølleriet historie i istidslandskabet Ørbæk Ådal. *
• Åhusene – Tidligere lille fiskeleje. *
• Andelstidens Tårup – Det centrale Tårup bestående af forsamlingshus, frysehus, kirke og det grønne område imellem.
• Juelsberg – Herregården bygninger, det symmetriske haveanlæg og syd herfor avlsgården. Funktionsbygninger i form af boliger for godsets personale og den gamle smedje.
• Holckenhavn – Firfløjede hovedbygning med parken og de på begge sider af landevejen beliggende avls- og folkeholdsbygninger. *
• Lykkesholm – Kulturmiljøet omfatter godsets bygninger, skove, vandløb, enge, agre. Bakker og dale. Hovedbygning er et godt eksempel på 1500-tallets herregård som et lille forskanset forsvarsværk. *
• Glorup og Svindinge – De to kulturmiljøer - Glorups fredede hovedbygning, den franske barokhave og arbejder- og funktionsbygninger samt landsbyens centrum med kirke, stiftelse, skole og gadekær udgør en stærk fortælling om den tætte forbindelse mellem landsby og herregård. *
• Aunslev kirke, hospital og graverbolig – Bygningerne samt de to alléer udgør et vigtigt kulturmiljø, der fortæller om herregårdenes påvirkning af det omkringliggende samfund, forsorgshistorien, kirkehistorien og transporthistorien.
• Grønne Mølle – Det samlede møllekompleks med vandmølle, møllergårdens stuehus og mølledammen.
• Købstaden Herrested – Historien om en købstadsby, der udviklede sig til en landsby. Kulturmiljøet omfatter torvepladsen foran kirken, hospitalet, skolen og forsamlingshuset.
• Ravnholt – Ravnholts historie har igennem generationer været knyttet til jagt. Herregårdens skove og jagtmarker udgør sammen hovedbygninen og avlsbygninger et samlet landskabshistorisk kulturmiljø.
• Landsbymiljø omkring Flødstrup Kirke – Kirken, præstegården, bystævnet, gadekæret og de omkringliggende gårde og huse, der omkranser den gamle landbyforte udgør et helstøbt kulturmiljø med høj arkitektonisk værdi.

Bemærk: Kulturmiljøer tidligere udpeget af Fyns Amt er markeret med*