- Indenfor kirkebeskyttelseszonen skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.
- Ved planlægning for fremtidig byudvikling i områder med beskyttede sten- og jorddiger skal digerne som udgangspunkt søges bevaret og gennembrud skal søges reduceret til nødvendige veje og stier.
Kulturhistoriske bevaringsværdier i dette afsnit omfatter kirker, fortidsminder, kulturarvsarealer og sten- og jorddiger.
Kirkerne og deres omgivelser
Kirkerne er en vigtig del af vores kulturarv og udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. For mange kirker er der bevaret åbne udsigtskiler til og fra kirkerne. For at sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne er der udpeget kirkebeskyttelsesområder omkring 18 kirker i Nyborg Kommune. Udpegningerne er videreført fra regionens kortlægning og udpegninger, og skal fastholdes i kommuneplanen.
Kirkerne er ofte også omfattet af en 300 m beskyttelseslinje efter naturbeskyttelsesloven, den såkaldte kirkebyggelinje, ligesom mange kirkeomgivelser er fredet - de såkaldte ”Provst Exner" fredninger.
Fortidsminder
Det gælder for både de synlige, fredede fortidsminder og de skjulte, jordfaste fortidsminder, at de er beskyttet af museumsloven.
De fredede fortidsminder er derudover omgivet af en 100 m beskyttelseszone efter naturbeskyttelsesloven, som dels skal være med til at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer og dels beskytte de arkæologiske lag, som findes i nærheden af beskyttede fortidsminder.
Nyborg Kommune har ca. 100 fredede fortidsminder, som er synlige levn og monumenter fra tidligere tider f.eks. gravhøje, stendysser, milepæle, voldsteder mm. Befæstningen ved Nyborg Slot, Magelund Voldsted og stendysserne ved Lindeskov er nogle af kommunens mest kendte fortidsminder.
Nyborg Kommune plejer, ud over egne fortidsminder, også udvalgte fredede fortidsminder på private arealer. Plejen sker dels for at sikre de arkæologiske forekomster og dels for at sikre offentlighedens adgang og oplevelse af fortidsminderne i landskabet.
Kulturarvsarealer
Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder.
Odense Museum har, for Slots- og Kulturarvsstyrelsen, udpeget to kulturarvsarealer i Nyborg Kommune. Arealerne omfatter Nyborgs historiske bykerne og et område ved Hjulby – begge af national betydning. På grænsen til Fåborg Midtfyn kommune ligger desuden et mindre område af regional betydning udlagt omkring Fjellerup sø og udpeget af Svendborg Museum.
Beskrivelserne af de enkelte kulturarvsarealer findes på Slots- og Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.
Sten- og jorddiger
De beskyttede diger er menneskeskabte volde opført af jord, sten eller tørv, som nogen steder stammer helt tilbage fra ældre jernalder for ca. 2000 år siden. Digerne blev opført for at markere skel, og de er beskyttede fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år. Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, samt om beskatnings- og ejerforhold. Digerne er også beskyttede, fordi de i dag ofte er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.
Digerne er beskyttede efter museumsloven.
Nationale interesser
Det er en national interesse, at kommunerne sammen med de kulturhistoriske museer skaber et overblik over bevaringsværdier fra oldtiden til i dag og udvælger de væsentlige værdier, som skal sikres gennem udpegning i kommuneplanen.
Det er en national interesse, at kirker udgør markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og at kommunerne sikrer indsynet til og udsynet fra kirker. Kommunerne skal gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder og den kommunale planlægning bidrage til at sikre kirkerne som tydelige kendingsmærker og del af dansk kulturarv.
Øvrig lovgivning
- Kirkebyggelinje: Naturbeskyttelsesloven §19 fastlægger, at der ikke må ikke opføres bebyggelse over 8,5 m inden for en radius af 300 meter omkring kirker, med mindre at kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse inden for hele beskyttelseszonen. Det er kommunen, som er myndighed.
- Fortidsmindebeskyttelseslinjen: Naturbeskyt¬telseslovens §18 fastlægger, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden inden for en radius af 100 meter omkring fortidsminder. Det er kommunen, som er myndighed.
- Fredningsnævnet skal inddrages vedrørende dispositioner på fredede arealer, herunder kirkefredningerne.
- Sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer, efter museumslovens § 29 a.
Ændringer siden Kommuneplan 2021
Redegørelsen er opdateret med afsnit om beskyttede sten- og jorddiger, nationale interesser og øvrig lovgivning.
Der er indført en ny retningslinje tilknyttet hensynet til beskyttede sten- og jorddiger i forbindelse med lokalplanlægning.
Lovgrundlag
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 15 indeholde retningslinjer som sikrer kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.