Det er byrådets mål:
- at forbedre vandmiljøet og sikre renere vand i vandløb, søer og kystvande til gavn for både natur, borgere og fremtidige generationer.
- at sikre en helhedsorienteret og fremtidssikret vandhåndtering, der skaber værdi for borgerne i Nyborg Kommune.
- at håndtere vandet så tæt på dets naturlige kredsløb som muligt - fx gennem lokal afledning, nedsivning og grønne løsninger.
- at beskytte og udnytte grundvandsressourcerne bæredygtigt, så både nuværende og fremtidige behov for rent og tilstrækkeligt drikkevand til borgere og erhverv dækkes – med mindst muligt spild.
- at sikre, at drikkevandsforsyningen i videst muligt omfang baseres på naturligt rent grundvand uden behov for videregående vandbehandling.
- at bidrage til klimamålene ved at nedbringe CO2-udledningen fra vores fælles elforbrug - bl.a. gennem fremme af vedvarende energi under hensyn til naboer, natur, landskab og miljø.


