Grønt danmarkskort

1. Inden for Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet, også på tværs af kommunegrænser.
2. Områder, der indgår i Grønt Danmarkskort, kan ikke indgå i eventuelle udviklingsområder i kystnærhedszonen efter planlovens § 5b, stk. 2 i kommunen.
3. Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort prioriteres højt i: 
   • internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000.
   • nye naturområder, som kan udvides eller kan skabe sammenhæng mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
   • Herudover vægtes også indsatser inden for naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø, samt friluftsliv og rekreation.
4. De særlig værdifulde naturområder og spredningskorridorer skal forblive intakte, og igennem planlægning og plejeforanstaltninger skal levestederne og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter sikres og forbedres. I forbindelse med sagsbehandling, hvor der ønskes ændringer i arealanvendelsen, skal beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

Udpegning

Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og er dermed en masterplan for de fynske kommuners sammenhængende naturudpegninger. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne. Der har været et tværkommunalt samarbejde på Fyn omkring Grønt Danmarkskort for at sikre, at naturudpegningerne hænger sammen på tværs af kommunegrænserne og dermed danner et samlet fynsk naturnetværk.

Grønt Danmarkskort indeholder natur- og skovområder, herunder alle de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser er en delmængde af det samlede antal naturområder, og er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser tager udgangspunkt i det Digitale Naturkorts artsscore, arealer med rødlistede arter (bioscore over 7), skove med lang kontinuitet (minimum 200 år) samt vandløb med god biologisk og fysisk tilstand. Endvidere inddrages A og B målsat natur, arealer der er kortlagt med en værdi over 5 i HNV kortet, stævningsskove og fredninger med naturformål.

I Grønt Danmarkskort indgår også de eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser er, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål.

Udpegningen for potentielle naturområder omfatter især arealer, der ligger tæt ved eksisterende særlige værdifulde naturområder.

Eksisterende natur-, skovområder og økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med de Digitale Naturkort, og hvor nødvendigt er tilrettet og revideret efter ny viden.

I naturområder, som bidrager til andre formål, indgår områder med grundvandsinteresser, udlagte graveområder i regionens råstofplan, skovrejsningsområder, potentielle vådområder, arealer truet af oversvømmelse, bufferarealer omkring sårbar natur og områder af rekreativ interesse.

Samarbejde med nabokommuner om Grønt Danmarkskort

I efteråret 2016 nedsattes en fælles fynsk arbejdsgruppe bestående af planlæggere, naturfolk og GIS-medarbejdere fra de fynske kommuner. Formålet med arbejdsgruppen var bl.a. at komme med konkrete anbefalinger til udpegninger og retningslinjer for et naturnetværk og sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til fælles fynske retningslinjer for Grønt Danmarkskort, der i høj grad er blevet efterfulgt i Nyborg Kommune. Arbejdsgruppen har i 2017 ligeledes udarbejdet et kort over foreløbige udpegninger til Grønt Danmarkskort for hele Fyn. De væsentligste sammenhænge for Nyborg og omkringliggende kommuner, som vandløb og nærliggende arealer, samt kystområder, indgår i de vedtagne udpegninger.

Flere af de underliggende lag til udpegningsgrundlaget, som fx lavbundsområder er udpegninger, der strækker sig ud over kommunegrænser, hvorved der automatisk sikres sammenhæng på tværs af kommunerne. Grønt Danmarkskort har store sammenfald med den tidligere amtsudpegning, biologiske interesseområder, hvor der ligeledes ikke er skelet til kommunegrænser, men udpeget områder med naturværdi.

Endeligt har de omkringliggende kommuner haft mulighed for at komme med høringsbemærkninger til Grønt Danmarkskort.

Realisering

Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på, at sikre områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser og de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor muligt, ses i sammenhæng og synergi med indsatser for friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af vildt – og af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.

Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.

Status på realisering af Grønt Danmarkskort i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune har gennemført flere naturforbedrende projekter og indsatser i perioden 2017 og frem. Dette drejer sig både om genslyngning af vandløb, hegning og afgræsning af flere store naturområder, LIFE-projekt mm.

På et 68 ha sammenhængende areal bestående af tidligere landbrugsjord og § 3 mose-, eng- og hede-arealer er der opsat hegn og indgået en helårsgræsningsaftale med en forpagter med krav om ikke at tilskudsfodre.

Der er gennemført et større restaureringsprojekt i Fiskebækken, der er et tilløb til Kongshøj Å. Her har Kommunen ophævet en spærring (vejunderføring) i vandløbssystemet, hvilket har betydet, at vandløbsfaunaen har fået adgang til en 5,5 km lang vandløbsstrækning. Herudover blev en del af vandløbet genslynget og udlagt med gydegrus og skjulesten.

Langs den tidligere restaurerede vandløbsstrækning på 800 m i Ellingebækken ved Refsvindinge er der udplantet over 1000 træer som middel til forbedring af de fysiske forhold i og langs vandløbet. Tiltaget har til formål at forbedre forholdene for både vandsløbsfaunaen og -floraen, ved at udnytte træernes skyggeevne til at begrænse opvæksten af uønskede vandplanter. 

Som led i LIFE-Ring, er der anlagt vandhuller og der skal på sigt skabes mere sammenhængende natur til gavn for den sårbare klokkefrø. Formålet er at forbedre artens levevilkår og sikre spredning mellem levesteder. Ved Tårup Strand er der ryddet uønsket vegetation, bl.a. brombær og pil, omkring den fredede lergrav, hvor klokkefrøen trives under lysåbne forhold. Længere nordpå er en sø blevet udvidet, og en anden oprenset for bl.a. fisk.

I og omkring Natura 2000-områderne ved Kajbjerg Skov og Østerø Sø er der foretaget rydninger af strandene. Her har der især været fokus på rydning af problemarter som rynket rose (Rosa rugosa).

Det fredede fortidsminde Nyborg Slot og voldanlæg beliggende centralt i Nyborg by, har i 2021 dannet ramme for et sommerfugleprojekt, hvor slåningspraksis blev ændret på voldene til glæde for både sommerfugle og overordnet biodiversitet. Voldene er tidligere blevet klippet tæt med bioklip, men skal nu ændres til slåning i 10 cm højde og fjernelse af afslået materiale, der på sigt vil udpine voldene fremfor at føre næringen fra planterne tilbage.

Nationale interesser

Grønt Danmarkskort er ved vedtagelse af kommuneplan 2025 ikke en national interesse. Dog er det stadig en del af kommuneplankataloget (planlovens § 11a), at kommuneplanen indeholder kort over og ret­ningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesin­teresserne. De særlige naturbeskyttelsesinteresser og de økologiske forbindelser udgør, sammen med de potentielle naturområder og de potentielle økologiske forbindelser, Nyborg Kommunes del af Det Grønne Danmarkskort.

Ændringer siden kommuneplan 2021 

Kommuneplan 2025 viderefører planlægningen for Grønt Danmarkskort fra Kommuneplan 2021. To retningslinjer om prioriteringen af indsatsen indenfor Grønt Danmarkskort er samlet til én, da de havde enslydende indhold. 

Redegørelsens afsnit om status på realiseringen af Grønt Danmarkskort er opdateret.