Byggeri i mindre landsbyer og det åbne land

Afgrænsede landsbyer

Landsbyer med sammenhængende landsbykarakter afgrænses mod det åbne land og fremgår af kortet.

1. Indenfor landsbyafgrænsningen kan der opføres enkelte nye boliger som ”huludfyldning” på baggrund af en landzonetilladelse eller landzonelokalplan, hvor det naturligt kan indpasses i landsbymiljøet og ikke tilsidesætter andre interesser.
2. Indenfor landsbyafgrænsningen kan der etableres lokale erhverv, når det sker uden væsentlige genevirkninger for omgivelserne.
3. Ny bebyggelse, tilbygninger og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal ske under hensyn til naturmæssige-, miljømæssige-, kulturhistoriske-, landskabelige- og rekreative forhold samt grundvandsbeskyttelsen, og tilpasses den eksisterende, stedlige byggetradition med hensyn til skala, arkitektur og placering.

Byggeri i det åbne land

1. Der kan normalt meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land.
2. Byggeri og anlæg, der kræver tilladelse, skal tilpasses det omgivende landskab og områdets eksisterende kulturværdier og bygningsmæssige strukturer.

Kommuneplanen skelner mellem afgrænsede landsbyer og bebyggelse i det åbne land.

De afgrænsede landsbyer i Nyborg Kommune omfatter: Bovense, Ellested, Flødstrup, Kissendrup, Kogsbølle, Kullerup, Langå, Nordenhuse, Skalkendrup, Såderup, Tårup og Øksendrup

Afgrænsede landsbyer er mindre landsbyer, som er beliggende i landzone og som skal forblive i landzone. De mindre landsbyer er afgrænset ved hjælp en eller flere kommuneplanrammer.

Mindre samlinger af huse og gårde, uden sammenhængende landsbykarakter, afgrænses ikke og sidestilles med bebyggelse i det åbne land. Både de afgrænsede landsbyer og bebyggelse i det åbne land ligger i landzone, hvor udstykning, byggeri og ændret anvendelse af bygninger og arealer som udgangspunkt kræver landzonetilladelse.

Hovedformålet med zoneinddelingen og landzoneadministrationen er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Sigtet er at forbeholde landzonen til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabs- og naturværdier samtidig med, at egentlig byudvikling sker, hvor kommune- og lokalplanlægningen åbner mulighed for det, hvilket vil sige i byerne og de større landsbyer i byzone. Zoneinddelingen skaber herved en klar grænse mellem by og land, som er med til at fremme bevarelsen af bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier, og undgå miljøkonflikter.

Planlægning i landzonen og landzoneadministrationen skal generelt ske i respekt for øvrige retningslinjer i kommuneplanen.

Afgrænsede landsbyer

De afgrænsede landsbyer er afgrænset af flere årsager. Dels er det vurderet, at landsbyen og dens bebyggede miljø har karakter af sammenhængende bebyggelse og/eller bevaringsværdige kvaliteter. Dels at landsbyen kan bære et begrænset nybyggeri, som der derved gives mulighed for indenfor afgrænsningen. Det betyder samtidigt, at der i de ikke-afgrænsede landsbyer ikke er mulighed for ny bebyggelse herunder nye boliger, da det er vurderet, at bebyggelsen ikke har karakter af en samlet bebyggelse.

Selv hvis en landsby er afgrænset med det formål at gøre plads til nybyggeri, skal landzonetilladelsen stadig finde sted på baggrund af en konkret sagsbehandling. I retningslinjerne understreges at ny bebyggelse og ændrede anvendelser skal vurderes i forhold til en række hensyn, samt tilpasses landsbyens bebyggede miljø.

Kommuneplan 2025 ændrer ikke på de nuværende landsbyafgrænsninger.

Huludfyldninger

Huludfyldninger tillades alene indenfor afgrænsede landsbyer og defineres som udstykning til 1-2 boliger, typisk i forbindelse med en landsbygade. Tilladelse til byggeri er betinget af, at den nye bebyggelse tilpasses landsbyens bebyggede miljø med hensyn til placering på grunden, skala, udformning, materialevalg mm. og at det ikke sker på arealer med andre planmæssige interesser, som f.eks. værdifulde udsigtssteder fra landsbyen.

Ny anvendelse af eksisterende bygninger

I stedet for at opføre ny bebyggelse i landsbyerne eller i det åbne land kan det være hensigtsmæssigt at udnytte eksisterende bygningsværdier. På den måde kan man sikre, at bygningerne ikke forfalder, og at landsbyens eksisterende bymiljø understøttes.

I en del tilfælde er det muligt, at tage egnede overflødiggjorte bygninger i landzone i brug til nye formål f.eks. håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, én bolig, lager- og kontorformål, samt forenings- og fritidsformål.

Bemærk: Ved lov er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt, før der kan gives tilladelse.

Byggeri i det åbne land

Tilpasning af nyt byggeri og anlæg kan ske gennem hensigtsmæssig placering, valg af bygningens/anlæggets omfang, arkitektur og hensigtsmæssig brug af materiale og farver, samt evt. afskærmende beplantning.

Øvrig lovgivning

Der er i planlovens bestemmelser ikke eksakte regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan eller skal give landzonetilladelse og heller ikke for det konkrete omfang af det, der kan meddeles tilladelse til. Efter § 35, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen således foretage en konkret vurdering af, om der kan meddeles landzonetilladelse i det enkelte tilfælde.

Overordnet skal kommunalbestyrelsen ved landzoneadministrationen virke for gennemførelsen af kommuneplanen, og intentionerne i den samlede fysiske planlægning.

Ændringer siden kommuneplan 2021

Kommuneplan 2025 viderefører planlægningen for byggeri i mindre landsbyer og det åbne land, dog med den ændring at den tidligere byvækstlandsby Tårup er tildelt status af afgrænset landsby, hvilket er i overensstemmelse med landsbyens faktiske udvikling, ønske og zonestatus.

Retningslinjer for afgrænsede landsbyer og byggeri i det åbne land er samlet i et opslag.

Antallet af retningslinjer er reduceret og omfatter primært de forhold, som der er lovkrav om.

Redegørelsen er tilpasset retningslinjerne.