I forbindelse med kommuneplanlægningen, herunder ved udlæg af nye arealer til byudvikling, tekniske anlæg eller lignende skal der fortsat tages hensyn til områder og forhold, som er beskyttet efter anden lovgivning. Kommuneplanen kan ikke ophæve anden lovgivning, medmindre der er hjemmel til det.
Ofte vil den efterfølgende lokalplanlægning skulle håndtere beskyttelserne, men hvor det er relevant er arealmæssige forhold vedrørende beskyttelser skrevet ind i kommuneplanens rammer.
I Danmarks miljøportal er det muligt at opnå overblik over beskyttede arealer, samt finde nærmere oplysninger om samme.
I panelerne nedenfor gennemgås en række områder beskyttet efter anden lovgivning.
Bygge- og beskyttelseslinjer er fastlagt efter naturbeskyttelseslovens § 15-19. Der findes flere typer, men formålet med linjerne er at sikre arealerne mod byggeri og terrænændringer.
Kommunen træffer afgørelse om dispensation i forhold til bygge- og beskyttelseslinjerne i forbindelse med behandling af enkeltsager. For strandbeskyttelseslinjen ligger dispensationskompetencen dog hos Kystdirektoratet.
I forbindelse med lokalplanlægning kan kommunen ansøge Miljøstyrelsen om en reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer med undtagelse af kirkebyggelinjen, der ikke kan reduceres. En reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer inden for et konkret lokalplanområde kan kun ske, når reduktion ikke vil være i strid med de landskabelige interesser eller andre naturbeskyttelsesinteresser, som den aktuelle linje har til formål at beskytte, og når der med afgørelsen vil være tale om en administrativ lettelse, dvs. at en række dispensationssager afløses af én afgørelse, en reduktion.
Generelle beskyttelseslinjer
- Kyster (kan variere): 300 meter
- Større vandløb samt søer over 3 ha: 150 meter
- Offentlige skove samt private skove over 20 ha.: 300 meter
- Fortidsminder: 100 meter
- Kirker: 300 meter
Diger er beskyttet mod tilstandsændringer, efter museumslovens § 29 a. De beskyttede diger er menneskeskabte volde opført af jord, sten eller tørv, som nogen steder stammer helt tilbage fra ældre jernalder for ca. 2000 år siden. Digerne blev opført for at markere skel, og de er beskyttede fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, samt om beskatnings- og ejerforhold. Digerne er også beskyttede, fordi de i dag ofte er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.
Alle offentligt ejede skove og store dele af de private skove er fredskovspligtige. Dette er en pligt, som blev indført med fredskovsforordningen i 1805, for at sikre opretholdelse af skovene i Danmark (til forsyning med tømmer til flåden). Fredskov skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskovspligt kan som udgangspunkt ikke ophæves, heller ikke ved ejerskifte. Naturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade ophævelse af fredskovspligten. En evt. tilladelse til ophævelse af fredskovspligten vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges.
Fredskovspligtige arealer kan gentilplantes med henblik på at opfylde fredskovspligten, selv om de ligger inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket.
Arealfredninger kan i henhold til Naturbeskyttelsesloven rejses af miljøministeren, byrådet eller Danmarks Naturfredningsforening.
I Nyborg Kommune er der ca. 40 individuelle fredninger. Fredningsformålene spænder vidt, - fx landskabsfredninger, udsigtsfredninger, fredning af biologiske værdier, kulturminder, fortidsminder, stengærder, kirkefredninger, træer og alleer, ret til adgang og ophold, gamle driftsformer (stævningsskov) m.fl.
Nyborg Kommune skal som myndighed påse, at fredningsbestemmelser overholdes. Fredningsnævnet for Fyn kan meddele dispensation til projekter, som ikke er i strid med fredningens formål.
Bygningsfredninger tinglystes i henhold til Lov om Bygningsfredning på den enkelte ejendom. I Nyborg Kommune er der ca. 70 fredede bygninger i privat og offentlig eje.
Lov om forurenet jord skal sikre en kortlægning af arealer, hvor der er konstateret jordforurening samt arealer, hvor tidligere aktiviteter kan have været kilde til jordforurening.
Formålet er at beskytte mennesker og grundvand mod forurenet jord.
Region Syddanmark er den kortlæggende myndighed i Nyborg Kommune, mens Nyborg Kommune er myndighed i forhold til håndtering af jordforurening - særligt i forhold til arealanvendelse, byggeri og jordflytning. Derudover har kommunen ansvaret for at udpege og ajourføre områdeklassificerede områder, hvor der kan være lettere forurening.
Lovgivning
Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 4, skal der redegøres for kommuneplanens forhold til områder, der er beskyttede efter anden lovgivning.